Bovtse

 
Bovtse

Bovtsh jielieh eatnemen noerhtemes dajvine. Joekoen vihkele saemide, dejbeeli jïh aaj annje daan biejjien. Saemieh dovne Nöörjeste, Sveerjeste, Finlaanteste jïh Russlaanteste bovtsigujmie barkeminie. Jalhts jeenjemes saemieh jeatjah barkoeh utnieh, dïhte bovtse jïh båatsoe joekoen vihkeles  saemien kultuvrese.

Båatsoe
Båatsoesaemieh sïjtide juakasovveme. Åarjemes båatsoesïjte Nöörjesne lea Svahken sïjte Hedmarhkesne. Noerhtemes sïjte Finnmarhkesne. Båatsoesaemiej vihkielommes laavenjasse lea bovtsem geehtedh. Dah tjuerieh vaaksjodh mejtie gåatome hijven, mejtie ovjuvrh båetieh jïh vaaksjodh guktie bovtse åådtje raeffesne årrodh.  Jeatjah vihkeles laavenjassh leah bovtsem tjöönghkedh, mïerhkesjidh, raerhkedh jïh leekedidh.

Bovtsen tjåervieh
Dovne aaltoen jïh sarvan leah tjåervieh. Sarvan tjåervieh sagki stuerebe aaltoen tjåervijste. Tjåerviejgujmie veaksastellieh. Naan våhkoeh skïeredahken mænngan sarva tjåervieh gahtjede.  Aaltoe tjåervieh gahtjede sööhpemen mænngan.

Maam gååte
Bovtse dovne burhvie, lasth, kraesieh, goebperh jïh jeatjah sjædtoeh gååte. Båatsoeburrieh tjuerieh abpe tïjjem gïehtjedidh guktie gåatome lea. 

Gellie nommh
Båatsoesaemieh utnieh gellie ovmessie nommh bovtsese. Dah nommh  bïhkedieh guktie bovtse vååjnoe (guktie tjåervieh, guktie goelkh), man båeries, guktie dåemede jïh mejtie lea minngeles- jallh urriesbovtse.

Ovmessie nommh:

Miesie:
slïbnjehke (nyfødt kalv)
minngelesmiesie (hunnkalv)
urriesmiesie (hannkalv)
tjorme (fjorkalv)
tjearma (fjorkalv som følger simla)

Aaltoe
voenjele (1 år)
lööhpe (1 årig som har fått kalv)
voenjele(-aaltoe) (2 år)
rutnetje/strutnjetje (3 år)
aaltoe ( simle som har kalv)
miesehke ( simle og kalv sammen)
råtnoe (en simle som ikke har kalv det året)
tjïelke råtnoe ( en simle som ikke er blitt bedekt)
staajne råtnoe ( Steril hunnrein)
gahpa (tvekjønnet, steril hunnrein)
tjåaptja ( en simle som har født kalv, men mistet den)
jaahke aaltoe ( en simle som bærer kalv)

Sarva
horhtje ( 1 årig okserein)
vuepere (2 årig okserein)
girrehke (3 årig okserein)
guesehke ( 4 årig okserein)
maakenåhkoe (5 årig okserein)
nommelaehpije ( 6 år og eldre okserein)
råantjoe (kastrert reinokse)
råahke (eldre kastrert reinokse)
rahka ( halvkastrat)
gaatske ( en rein som ble kastrert en gang i løpet av året)

 

 (trykk her for å lytte)                                                        trykk her for ordliste)

 

Laavenjassh:

  1.  Guktie Nöörjen åarjemes båatsoesïjten nomme?
  2. Mij lea båatsoeburrien vihkielommes laavenjasse?
  3. Gåessie sarva tjåervieh gahtjede?
  4. Maam bovtse gååte?
  5. Sarva mij lea göökten jaepien båeries gohtjesåvva….?
  6. Sarva mij lea njieljien jaepien båeries gohtjesåvva….?
  7. Aaltoe mij lea göökten jaepien båeries gohtjesåvva….?
  8. Miesie mij aadtjegh reakadamme gohtjesåvva….?

 
 

 

 

 

_____________________________________________________

Lïerehtimmieh:

    Tren på ord i  LEKSA:  båatsoe

     Tren på ord i  LEKSA: dyjrh

utrop_ikon[3] Les mer om reindrift på sametingets hjemmeside:

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.