Muerjieh tjöönghkedh

Muerjieh tjöönghkedh

Lisa:       – Maam datne dorjeme daan biejjien?
Aahka:    – Manne möörjeme.
Lisa:        – Maam leah möörjeme?
Aahka:    – Manne leam sirrieh tjöönghkeme.
Lisa:        – Gusnie dellie tjöönghkeme?
Aahka:     – Dunnie skåajjesne, hæhtjoen duekesne.
Lisa:          -Jïjnjem gaavneme?
Aahka:      – Nov amma, 10 lijhterh. Daelie edtjem sirriejoptsem voessjedh. Sïjhth mannem viehkiehtidh?
Lisa:           -Jovven, dam gujht sïjhtem. Maam daarpesjien?
Aahka:       – Månnoeh daarpesjien:

                     6 dl sirrijste
                    1 lijhterh tjaetseste
                    5 busth dïjnehkijstie
                    2 busth pearajaavvojste
                    ½ dl galme tjaetseste

Lisa:           – Daelie gaajhkem ohtsedamme. Maam edtjem daelie darjodh?
Aahka:       – Gurkh tjaetsiem voessjemelihtien sïjse. Bïejh aaj sirrieh jïh dïjnehkh  lihtien sïjse. Daelie edtjh dam doeltehtidh.
Lisa:           – Daelie doelteje. Man guhkiem edtja doeltedh?
Aahka:       – Boelhketjem. Mænngan pearajaavvoeh dejnie galme tjaetsine pleentedh jïh voessjemelæhtan gurkedh. Mujhtieh dellie sjåavoehtidh.
Lisa:            – Mannasinie pearajaavvoeh bïejedh?
Aahka:        – Dannasinie joptse edtja såakodh.
Lisa:            – Ja, vuajnam gujht. Daelie hov söökebe sjædta.
Aahka:        – Njaelkieslaakan badth hopsoe!
Lisa:            – Nov amma. Manne vïenhtem joptse joe gaervies!
Aahka:         – Manne edtjem buertiem dealodh, jïh dle sirriejoptsem gedtsien. 

 

 (trykk her for å lytte)                                                                (trykk her for ordliste)       

 

 Vaestedh gyhtjelasside:

1. Maam Lisan aahka daan biejjien dorjeme?
2. Gusnie aahkebe möörjeme?
3. Man jïjnjh sirrieh gaavni?
4. Maam dah guaktah edtjijægan voessjedh?
5. Provhkh datne möörjedh? Maam provhkh möörjedh?

 

 

______________________________________________________

utrop_ikon[3] ‘Dorjeme‘, ‘tjöönghkeme‘ og ‘möörjeme‘ er verb som står i en form som kalles perfektum. Man bruker denne formen når man skal presisere at en tilstand/handling er eller var i gang, f.eks:

Manne (leam) muerjieh tjöönghkeme. (Jeg har plukket bær.)
Datne (leah) muerjieh tjöönghkeme. (Du har plukket bær.)
Dïhte (lea) muerjieh tjöönghkeme. (Hun har plukket bær.)

 

Legg merke til at hjelpeverbet ‘lea’ ofte kan utelates helt: Manne muerjieh tjöönghkeme.  I de tilfeller hjelpeverbet er med er det ofte for å utheve f.eks at man ‘har’ plukket: Manne leam muerjieh tjöönghkeme. (Jeg har plukket bær.) Eller at man ‘hadde’ plukket: Manne lim muerjieh tjöönghkeme. (Jeg hadde plukket bær.)

______________________________________________________

Lïerehtimmieh:

     Tren på ord i LEKSAsjædtoe

  Tren på perfektum i: MORFA-R

  Les mer om: PERFEKTUM

 

This entry was posted in Aalkoe (under arbeid). Bookmark the permalink.

Comments are closed.