Man båeries datne?

 

Man båeries datne?

Sööfe:          – Man båeries datne
Piere:          – Manne leam luhkien jaepien båeries.
Sööfe:          – Man båeries dov vïelle?
Piere:          – Dihte govhten jaepien båeries. Nååts datne?
Sööfe:          – Manne leam joekoen båeries. 
                     Daan biejjien govhteluhkie jaepieh illem.
Piere:           – Læhkoe biejjine!
Sööfe:          – Gæjhtoe! Gåessie dov reakedsbiejjie?
Piere:              – Mov reakedsbiejjie lea snjaltjen voestes biejjie.

 

(trykk her for å lytte)                                                        (trykk her for ordliste)

 

Vaestedh gyhtjelasside:

1. Man båeries datne?
2. Man båeries datne mubpien jaepien?
3. Gie lea båarasommes dov klaassesne?
4. Gie lea nööremes dov klaassesne?
5. Man båeries datne gosse skuvlesne eelkih?

 

Det er vanlig å sette en ‘-n‘ bak tallet når man sier hvor gammel man er, f.eks:

Manne golmen jaepien båeries. (Jeg er tre år gammel.)
Datne leah göökteluhkieakten jaepien båeries. (Du er tjueen år gammel.)
Dïhte lea luhkienjieljien jaepien båeries. (Han/hun er fjorten år gammel.)

Tallet står nå i en kasusform som heter genitiv. Les mer om genitiv her.

 

Maadth-taalh (Grunntall)
1–9 10–90 11–99
1 akte 10 luhkie 11 luhkieakte
2 göökte 20 göökteluhkie 22 göökteluhkiegöökte
3 golme 30 golmeluhkie 33 golmeluhkiegolme
4 njieljie 40 njieljieluhkie 44 njieljieluhkienjieljie
5 vïjhte 50 vïjhteluhkie 55 vïjhteluhkievïjhte
6 govhte 60 govhteluhkie 66 govhteluhkiegovhte
7 tjïjhtje 70 tjïjhtjeluhkie 77 tjïjhtjeluhkietjïjhtje
8 gaektsie 80 gaektsieluhkie 88 gaektsieluhkiegaektsie
9 uktsie 90 uktsieluhkie 91 uktsieluhkieuktsie
100 tjuetie, stoerreluhkie, nïmme
200 gööktetjuetie
999 uktsietjuetieuktsieluhkieuktsie
1000 stoerretjuetie, stoerrenïmme, tåvsene

 

Lïerehtimmieh:

  Tren på grunntall i NUMRA: maadth-taalh

 Les mer om: TALLORD

 Prat samisk med hverandre og finn ut hvor gamle dere er. Still dere opp på rekke og rad etter alder.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.