rad 1 kolonne 1 rad 2 kolonne 1 rad 2 kolonne 2 rad 2 kolonne 1 rad 2 kolonne 2 rad 3 kolonne 1 rad 3 kolonne 2 rad 2 kolonne 1 rad 2 kolonne 2

  Gööledh Tjidtjie: – Gåabph edtjh? Jovna:    – Edtjem mïnnedh gööledh, men im rikti daejrieh gåabph. Tjidtjie:  – Lihtsejaevrie sån gööles jaevrie. Mïnnh dahkoe. Jovna:     – Man gåhkese vaedtsedh? Tjidtjie:   – Medtie 5 kilomeeterh. Jovna:  … Lohkh vielieGööledh

Når man skal spørre om hvordan noen har det kan man spørre: Guktie datnine? (Hvordan er det med deg?)Guktie gåarede? ( Hvordan går det?)Guktie datne veasoeminie? ( Hvordan har du det?)Guktie veasoeh? ( Hvordan har du det?)   Ulike måter… Lohkh vielieGuktie datnine?

Laahkoe Mov aehtjie lea mov tjidtjien geelle Mov tjidtjie lea mov aehtjien gåmma Mov aehtjie gon tjidtjien maanah leah mov åerpenh Mov lea onneåabpa Mov lea stoerrevïelle Mov aehtjien aehtjie lea mov aehtjaajja Mov aehtjien tjidtjie lea mov aehtjaahka Mov… Lohkh vielieLaahkoe

Mejnie dïhte barkeminie? Lisa dåaktarinie barkeminie. Dïhte lustes barkoe. Fïerhten biejjien skïemtjes almetjh viehkehte. Dïhte pryövoe gaavnedh mij lea faatoes pasientine. Jïh mænngan buerie raerieh vadta. Jis daerpies dellie aaj daalhkesh vadta. Åvla båantine barka. Gaertienisnie gellie kreekh. Dan leah… Lohkh vielieMejnie barkeminie?

Mov lea ….. ‘Jeg har‘ kan på sørsamisk uttrykkes ved at du bruker genitiv. Nedenfor finner du eksempler på bruk av genitiv + hjelpeverbet ‘lea‘. Entallsformen ‘lea‘/ ‘lij‘ brukes når du har/hadde én ting. Flertallsformen ‘leah‘/ ‘lin‘ brukes når du har/hadde… Lohkh vielieMov lea

Manne jïh mov fuelhkie – Guktie dov aehtjien nomme?– Mov aehtjien nomme Laara.– Guktie dov tjidtjien nomme?– Mov tjidtjien nomme Elisa.– Dov lea vïelle?– Mov lea vïelle.– Guktie dan nomme?– Dan nomme Ebre.– Dov lea åabpa?– Jaavoe, mov lea åabpa…. Lohkh vielieManne jïh mov fuelhkie

Laavenjassh: 1. Lohkh tjaalegem: VOESSEM TSAGKEDH 2.Tjaktje lea. Datne edtjh vaaran vuelkedh jïh desnie edtjh golme biejjieh årrodh. Ij leah naan hæhtjoe dagkoe gogkoe edtjh vaedtsedh. a)Darjoeh læstoem mij vuesehte maam edtjh meatan vaeltedh. b)Mij lea vihkielommes meatan vaeltedh destie… Lohkh vielieVoessem tsagkedh

Laavenjassh: 1. Lohkh tjaalegem: Jïengesne håagkodh 2. Darjoeh daejtie laavenjasside: Guelieh 3. Ohtsedh dej ovmessie gueliej nommh. 4. Veeljh aktem dejstie jïh tjaelieh dan guelien bïjre. 5. Datne naan gualijes jaevriem mïelh? gusnie? Mïnnedh gööledh 6. Tjaelieh læstoem maam daarpesjh… Lohkh vielieJïengesne håagkodh

Gubpede datne båatah? Når du skal spørre om hvor noen kommer i fra, kan du bruke spørreordet ‘gubpede‘ (hvorfra, fra hvilket område) eller ‘gustie‘ (hvorfra). ‘Gubpede manne båatam? (Hvor kommer jeg i fra?) ‘Gubpede datne båatah?’ (Hvor kommer du i… Lohkh vielieGubpede datne båatah?